Jeg er cand.psych. fra Københavns Universitet og videreuddannet kognitiv psykoterapeut (se www.psyksamtale.dk). Jeg har en baggrund i flere års ophold i buddhistiske meditationsklostre i Østen og er uddannet vipassana-lærer hos Anagarika Munindra i årene 1968 - 1975 i Bodh Gaya, Indien.
Anagarika Munindra har været en central inspirationskilde til udbredelse i Vesten af den meditative opmærksomhedspraksis, der er blevet kendt under betegnelsen mindfulness, og som i buddhismen kaldes vipassana (indsigtstmeditation).
Jeg har undervist i mindfulness både i en buddhistisk teoriramme og i en stresspsykologisk. I den sidstnævnte sammenhæng både ved individuel konsultation og i undervisning af grupper. Jeg underviser desuden på seminarer for mindfulness baseret kognitiv terapi. Og holder foredrag om samme.
Jeg underviser også på retreats med vipassana meditation.
Sammen med ernæringseksperten Per Brændgaard har jeg introduceret kurser i mindful spisning i Danmark www.mindful-spisning.dk
I min private psykologpraksis siden 2003 har jeg arbejdet med integration af mindfulness i kognitiv psykoterapi.