Formålet med kurset er deltagernes aktive tilegnelse af et konkret redskab til håndtering og forebyggelse af de psykologiske og fysiologiske virkninger af negativ stress.
Kurset, der varer 5 timer, kombinerer indlæring af den meditative opmærksomhedspraksis mindfulness med den moderne kognitive terapi, kognitionspsykologi og neurovidenskabs viden om stress og stresshåndtering.
Mindfulness er baseret på åndedrætsmeditation. Der er en nær sammenhæng mellem måden, som vi ånder på og sindstilstanden, som vi ånder i.
En årvågen og koncentreret opmærksomhed og et roligt, sundt og afstressende åndedræt udvikles i gensidig forstærkning.
Opmærksomhedsmeditation er en effektiv metode til fremkaldelse af den såkaldte afslapningsrespons, der neurobiologisk set er modsætningen til den negative stressreaktion.
Åndedrætsmeditation er ikke overraskende en metode, som mennesker gennem årtusinder i Østen har anvendt til udvikling af sindsligevægt.
Stressforskningen har i dag dokumenteret, at meditativt baseret opmærksomhed har sundhedsfremmende psykiske og fysiologiske virkninger.
Opmærksomhedsmeditation er afstressende, styrker immunforsvaret og udvikler evnen til nærvær og oplevelse af sammenhæng, mening og mental balance i situationer under pres.
Kurset henvender sig til alle, der savner en effektiv og enkel metode til håndtering af den moderne tilværelses problemer med stress.
Kurset med mindfulness baseret stresshåndtering annonceres i pressen og andre steder. Disse kurser er åbne for alle. Du kan tilmelde dig via min e-mail nederst på listen over KOMMENDE KURSER.
Herudover tilbyder jeg kurset til virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der selv arrangerer de praktiske rammer. Man kan også kontakte mig for afholdelsen af foredrag og workshops om mindfulness og stresshåndtering. Kontakt mig venligst på telf. 36 47 99 41 - eller send en e-mail. uffedamborg@msn.com
Jeg har undervist personale i SAS (Human Resources Services Denmark), medarbejdere på Henning Larsens Tegnestue, psykologer i Psykiatrifondens erhvervsrådgivning, psykologer på Psykiatrisk Center på Gentofte Hospital m.fl. Se listen over TIDLIGERE AFHOLDTE KURSER.
Jeg har for nylig indledt et samarbejde om mindfulness og mad med ernæringskonsulent Per Brændgaard Mikkelsen, der er cand.scient. i human ernæring. (www.perbraendgaard.dk).
Per har skrevet bogen, 'Små skridt til vægttab - der holder ' for Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Han er desuden faglig ansvarlig for Sundhedsstyrelsens uddannelse til vægtstoprådgiver.
Sammen har vi udviklet et kursusformat for 'Små skridt med fuld opmærksomhed (mindfulness)' til håndtering og forebyggelse af en række spiserelaterede problematikker omkring overvægt og overspisning. Kurset bygger på Mindfulness-Based Eating Awareness Training (MB-EAT), som vi har været de første til at introducere i Danmark.
Når man slås med overvægt og overspisning, veksler man ofte med kompenserende strikte slankekure, som man typisk ikke kan overholde og som reaktion på begynder at overspise igen. I denne proces mister man nemt både selvværd, nydelsen ved mad og kontakten til organismens autentiske sult – og mætheds-markører.
Kursets formål er deltagernes aktive tilegnelse af strategier for fuld opmærksomhed på spisning, der indebærer en sund tilgang til vægttab uden fornægtelse af glæden ved mad. Gennem meditativt nærvær med øget nydelse af mad lærer du at håndtere trangen til overspisning.
Du indlærer sanseligt nærvær til indre regulering af spisning i forhold til subkliniske grader af overspisning. Du bevidstgøres om automatiserede spisemønstre, som du derfor kan undgå at gentage. Du får viden om små skridt til varigt vægttab.
Kurset er meget konkret og erfaringsbaseret. Kursisterne gør tre spise-meditationer bl.a. frokosten. Dette kursus er også velegnet til afholdelse i virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner.
På kurset, der varer en dag, underviser Per og jeg sammen. Kurset udgør desuden et modul i Lægeforeningens program for uddannelse af personale til behandling af vægtproblemer.
Læs om vores kursus i artiklen 'Ny meditationsteknik skal kurere fedme' i dagbladet Børsen d. 15. jan. 2009, s. 48-49, og i artiklen 'Mærk Maden' i Hendes Verden d. 28. sep. 2009, s. 28-29.
TV 2´s udsendelse Praxis d. 1. sep. 2009 indeholder et 10 min. langt indslag om vores kursus. Se udsendelsen fra TV 2's arkiv http://sputnik.tv2.dk/

Per Brændgaard og Uffe Damborg i TV 2' udsendelse Praxis d. 1. sep. 2009.

Uffe og Per mediterer med deltagerne i TV 2´s program Praxis.
I DR 1 Aftenshowet d. 6. jan. 2010 er der et 7 min. langt indslag med os om mindful spisning. Se udsendelsen her
Kurset ’Små skridt med fuld opmærksomhed’ kan du booke her:
nikoline@perbraendgaard.dk
Den detaljerede kursusbeskrivelse kan du læse her: www.mindful-spisning.dk